Translate

25. aug. 2016

Rotary, venner og sygdom

Hej med jer!

I mandags var jeg endelig til mit første rotary møde. Jeg begyndte også at føle at det var på tide at få mødt min værtsklub, her i Colina.
Vi var først til en omgang zumba, hvorefter vi skyndte os hjem i bad og ellers afsted igen.
Min værtsklub er ikke specielt stor. Jeg tror vi måske var 10 til mødet, og det er ikke mange når jeg er vant til Holstebro Vestre rotary klub.
Men! De var alle sammen super søde og nysgerrige. Jeg fik mødt præsidenten, min counsellor, min protection officer og selvfølgelig de resterende i klubben. Disse tre mænd, kommer til at betyde meget i mit ophold, da det er dem der hjælper mig hvis jeg skulle støde ind i nogle problemer.
Min counsellor er simpelthen så sød. Han er en ældre herre, men fyldt med energi! Han var helt oppe og køre over endelig at møde mig, det havde han uden tvivl ventet længe på, haha.
Men til gengæld tror jeg han er den der snakker aller mest, af alle dem jeg kender hernede. Min værtssøster siger også at man nogle gange ikke kan slippe væk fra ham igen, lige så snart man viser den mindste interesse for at snakke med ham. Så jeg er ikke i tvivl om at jeg kommer til at få nogle lange snakke med ham ;)
Han har såmænd også sagt at han kommer og besøger os i Danmark, for at smagen øllen og det mættende brød, haha :D

Men denne aften var både en velkomstaften for mig, men også en "velkommen hjem" aften for min værtssøster. Ana Flávia tilbragte nemlig sidste skoleår i Idaho, USA.
Når man rejser med rotary, får man en vimpel med fra ens klub i ens hjemland. Denne vimpel skal man give til ens værtsklub, hvorefter man får en til at tage med hjem igen.
Derfor havde jeg jo også en vimpel med, som vi denne aften fik byttet.

Præsidenten af klubben, Ana Flávia og jeg 

Som man også kan se på billedet er Ana Flávia og jeg begge iført en blazer. Denne blazer er en del af vores rotary "uniform". Man kan se hvor tom min er, det er såmænd kun fordi jeg har været her i to uger og ikke har mødt så mange udveklingsstudenter endnu. Ana Flávia, som lige er kommet hjem, er iført en noget mere fyldt blazer end jeg. Forhåbentligt kommer min til at se ud ligesom hendes, hvis ikke flere ;) 

Jeg var igår til fødselsdags hygge ved en af pigerne fra klassen, Rebeca. Jeg var inviteret sammen med nogle piger fra klassen, og en der hedder Humberto. Vi spiste "hotdogs" (deres form for hotdogs er jo ikke ligesom de rigtige ;) ) og spillede nogle spil. Det var bare super hyggeligt! 

I denne weekend skal vi til Barretos igen for at være ved cowboyfestivalen. I denne weekend er det tid til at afholde de internationale mesterskaber i rodeo, så jeg håber at vi kommer til at se noget af det!
Sidste weekend kom vi desværre primært kun for musikken. Jeg vil dog hellere se noget rodeo, og nogle kvæg der bliver fanget med lasso. For mig lyder musikken enormt ens. De ændrer bare beatet lidt og synger endnu engang om hvordan de fik knust deres hjerte.
Men måske lykkes det for Ana Flávia og jeg at få overtalt Flavio, værtsfar, til at vi tager derud søndag. Søndag er nemlig dagen for alle finalerne, det kunne bare være så fedt!

D. 10-11 september, skal jeg til min første briefing i mit distrikt, 4480, her i Brasilien. Til denne briefing bliver vi orienteret om vores kommende år, men der ud over kommer jeg også til at møde alle de andre udvekslingsstudenter i mit distrikt. 
Det glæder jeg mig helt vildt meget til, da jeg kun kender 2-3 stykker på forhånd, ud af ca. 30. Det bliver fedt at lære så mange nye personer at kende. Specielt fordi vi alle er i samme båd, vi befinder os i et nyt land hvor vi ikke rigtig kender hverken sproget eller kulturen endnu. 
Da denne weekend er den første weekend vi har sammen, bliver det primært for at ryste os sammen. Vi kommer dog til at have mange flere af disse weekender, hvor vi skal hygge os sammen. 

Til gengæld har jeg den sidste uge døjet med en forkølelse. Det skyldes regnvejret fra sidste weekends festival. Det er bare ikke sjovt at være forkølet når der er 35 grader.. Lad os håbe at det snart går væk igen!

God weekend til jer, når I kommer så langt :) 

Knus 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar