Solskin, vinter og højt humør

Kære søde venner, og familie

Nu er vi nået søndag og det betyder at weekenden er slut.
Igår var sidste dag på Barretos festivalen i denne uge, i hvert fald for os. På torsdag-lørdag går det løs igen.
Lørdag er den helt store dag på festivalen, og der var PROPPET med mennesker! Der var så mange mennesker at det var helt ubehageligt. Da jeg altid har været dårlig til mange mennesker, havde jeg en enormt grænseoverskridende aften.
Men i så fald fik vi hørt nogle koncerter, spist nogle burgers og danset til country. Natten endte dog i en våd fornøjelse, da himlen åbnede sine sluser kl. 03.
I Brasilien har man ikke lige så høje krav til vejene, hvilket også betyder at grøfter, afløb mm. bliver der sparet på. Så i løbet af 20 minutter sejlede festivalen lige så stille afsted.
Som I nok kan forestille jer, endte det hurtigt med at vi blev gennemblødte.

6 gennemblødte, men glade, unge mennesker

Nu sidder jeg her, efter snart 14 dage i Brasilien, og kigger tilbage på hvad jeg allerede har oplevet og hvor mange søde mennesker jeg allerede har lært at kende.
Jeg vil derfor benytte mig af dette indlæg til at dele lidt billeder, for at I kan få et lidt bedre indblik i hvem jeg omgås med.

Jeg starter med et par billeder fra min ankomst. Jeg blev som sagt hentet af min søde værtsfamilie, og billeder skulle der jo til!

Min værtsfamilie og jeg ved ankomst i Rio Preto

Min værtssøster og, meget trætte, jeg

I løbet af de første par dage kom jeg rundt på gården og fik kigget mig lidt omkring. Jeg fik også hilst på en hest, der rigtig gerne ville vise hvor fotogen den var. 

Der ud over hilste jeg også på en lille ugle. Jeg opdagede den først da jeg var 3 meter væk fra den. Jeg kom ret tæt på den, men da jeg ville tage endnu et skridt begyndte den at skrige og alarmere. Da jeg var på vej væk igen opdagede jeg 3-4 stykker mere. Men dem har de åbenbart mange af her i Brasilien. 

Min familie ville gerne vise mig en lidt større by i nærheden, så det brugte vi sidste søndag på. Denne dag tilbragte vi derfor i Ribeirão Preto, mere præcist et af de tre store shoppingcentre i byen. 

Vi spiste frokost på en meget kendt skaldyrs restaurant, og det var super lækkert. Den var helt vildt stor, og der var vildt mange mennesker! Så det var også sjovt at prøve! 

Min værtsfamilie og jeg med skaldyrsgryde 

Et lille selfie på vej hjem i bilen :D

Som jeg fortalte jer sidste gang, så afholdte min værtsfar et kæmpe event på gården i torsdags - Beefday.

Dagen inden var vi dog ude og spise med alle de "vigtige", vi endte med at være 60-70 personer. Til denne middag havde vi fået fremstillet speciallavede poloer med logo og det hele. Vi blev hurtigt enige om at vi var klædt i uniform. 

Dagen efter var det jo tid til Beefday. Det var en rigtig hyggelig dag, men fy for pokker hvor var der varmt! 34 grader, det er jeg altså ikke vant til hjemme i DK. Men det skal jo lige siges at det stadig er vinter her i Brasilien, hvor varmt bliver der så ikke lige til sommer?!?! 

Men rigtige cowboys/landmænd bruger jo cowboybukser, så det gjorde vi også. Ana Flávia og jeg måtte dog hjem og skifte til shorts i løbet af dagen. 

På dagen var der hængt et kort op over Brasilien, hvor gæsterne så skulle markere hvor de kom fra, med en lille nål. Da der ikke var et lille Danmarkskort blev jeg nødt til at sætte en lille papirseddel op på kortet (den hvide plet i højre hjørne af billedet). 

Denne gang var vores hvide uniform udskiftet med en gul i stedet for. 

Min søde, lille, værtsmor mente dog også at vi skulle have taget et billede hvor hun ikke var den lille. Derfor fandt vi hurtigt en skammel, så hun kunne være den store.

Det var lige et par billeder for denne gang. 

Knus