Slutningen på to gode weekender

Så er endnu en weekend nået sin ende, hvilket betyder at cowboyfestivalen i Barretos har nået sin ende.
Vi har tilbragt endnu en weekend i selskab med cowboys/girls, store tyre og countrymusik. Denne weekend har stået på de internationale mesterskaber i rodeo, men vi har desværre ikke rigtig set noget.
Publikummet til sådan en festival består hovedsageligt at cowboys og cowgirls. En ægte cowboy bærer en cowboyhat, blå jeans og en ternet skjorte. Man kunne tydeligt spotte de lyse cowboyhatte over hele pladsen.

Ternede skjorte, og cowboyhatte, så langt øjet rækker

Vi nåede dog igår at se finalerne i det nationale mesterskab. Der var 8 der havde klaret den indtil finalerne, hvor der jo så skulle findes en vinder. Der blev også kæmpe om 2 pladser i de amerikanske mesterskaber, som to unge fyrer velfortjent vandt. 

I løbet af aftenen blev der også indsamlet helt vildt mange penge! Det lokale hospital for kræftsyge, får årligt doneret et par millioner kroner, i år var det dog rekord højt.
En lille hvalp blev solgt for 25.000 R$ (50.000 danske kr.) og et maleri blev solgt for 50.000 R$. Der ud over kom en af Brasiliens førende, pensionerede, bullrider. Han er 43 år og har været pensioneret i 5 år. Han skulle ride en tyr for at samle penge ind til hospital, og han klarede de 8 sekunder. Det er ret vildt at han kunne, eftersom 43 år er en høj alder indenfor rodeo og da han også har været pensioneret i 5 år.
Jeg ved ikke hvor mange penge han fik samlet. Men i løbet af den ene aften fik de indsamlet 3.000.000 R$, hvilket svarer til de dobbelte i danske. Det var helt vildt at se hvor meget folk var villige til at give for en lille hundehvalp f.eks.

Udover hele indsamlingsprocessen, så mindede denne weekend rigtig meget om den forrige. Ana Flávia og jeg brugte dog mere tid på at kigge rundt i butikkerne, og på at spise, end på at se koncerterne. Heldigvis var der ikke lige så mange mennesker som forrige lørdag, så det var faktisk muligt at nyde at være der. Jeg døjer dog stadig med en forkølelse, så jeg var heller ikke på toppen denne weekend.

Denne weekend tilbragte vi sammen med et nært vennepar af min familie, sammen med deres børn og svigerbørn.
Det var super hyggeligt, og de var alle sammen rigtig søde. Faren i familien kaldte mig "Dinamarca" (Danmark), og var meget målrettet for at lære mig en masse portugisisk. Dette foregik ved at han pegede på ting og sagde f.eks. colher (ske) eller garfo (gaffel). Det endte dog ofte i at vi alle sammen grinte.

Det er dog ikke kun rodeo og countrymusik denne weekend handler om, selvom det er hovedparterne. Rundt på pladsen kan man købe støvler, hatte, smykker osv. Der ud over er der også en masse steder man kan købe mad. 

Man har også mulighed for at komme og klappe nogle store tyrer, hvilket jeg selvfølgelig skulle prøve. For 10 R$ kunne man også få lov til at tage et billede af tyren, imens man sad ovenpå, så det skulle jeg da lige prøve. 

Min nye ven og jeg (han var altså ret stor!!) 

Når vi ikke var til festival om aftenen/natten, så samlede vi energi derhjemme på gården. Vi var bl.a. en tur rundt på gården i min værtsfars bil. Han har en firehjulstrækker med lad, da vi var 10 personer var det dejligt nemt at halvdelen af os kunne sidde i laddet. 

Vi kørte rundt på gården og fik hilst på de forskellige køer, vi fik også hilst på de små kalve der er på gården, de er bare søde! 

En ny lille kæle-ko :)

Jeg håber at I har haft en skøn weekend.
Som det sidste får I lige et lille familie selfie med på vejen. Hvis der er et engelsk ord min værtsmor kan, så er det selfie, så dem tager vi mange af :)

Min søde familie og jeg

Knus 

Rotary, venner og sygdom

Hej med jer!

I mandags var jeg endelig til mit første rotary møde. Jeg begyndte også at føle at det var på tide at få mødt min værtsklub, her i Colina.
Vi var først til en omgang zumba, hvorefter vi skyndte os hjem i bad og ellers afsted igen.
Min værtsklub er ikke specielt stor. Jeg tror vi måske var 10 til mødet, og det er ikke mange når jeg er vant til Holstebro Vestre rotary klub.
Men! De var alle sammen super søde og nysgerrige. Jeg fik mødt præsidenten, min counsellor, min protection officer og selvfølgelig de resterende i klubben. Disse tre mænd, kommer til at betyde meget i mit ophold, da det er dem der hjælper mig hvis jeg skulle støde ind i nogle problemer.
Min counsellor er simpelthen så sød. Han er en ældre herre, men fyldt med energi! Han var helt oppe og køre over endelig at møde mig, det havde han uden tvivl ventet længe på, haha.
Men til gengæld tror jeg han er den der snakker aller mest, af alle dem jeg kender hernede. Min værtssøster siger også at man nogle gange ikke kan slippe væk fra ham igen, lige så snart man viser den mindste interesse for at snakke med ham. Så jeg er ikke i tvivl om at jeg kommer til at få nogle lange snakke med ham ;)
Han har såmænd også sagt at han kommer og besøger os i Danmark, for at smagen øllen og det mættende brød, haha :D

Men denne aften var både en velkomstaften for mig, men også en "velkommen hjem" aften for min værtssøster. Ana Flávia tilbragte nemlig sidste skoleår i Idaho, USA.
Når man rejser med rotary, får man en vimpel med fra ens klub i ens hjemland. Denne vimpel skal man give til ens værtsklub, hvorefter man får en til at tage med hjem igen.
Derfor havde jeg jo også en vimpel med, som vi denne aften fik byttet.

Præsidenten af klubben, Ana Flávia og jeg 

Som man også kan se på billedet er Ana Flávia og jeg begge iført en blazer. Denne blazer er en del af vores rotary "uniform". Man kan se hvor tom min er, det er såmænd kun fordi jeg har været her i to uger og ikke har mødt så mange udveklingsstudenter endnu. Ana Flávia, som lige er kommet hjem, er iført en noget mere fyldt blazer end jeg. Forhåbentligt kommer min til at se ud ligesom hendes, hvis ikke flere ;) 

Jeg var igår til fødselsdags hygge ved en af pigerne fra klassen, Rebeca. Jeg var inviteret sammen med nogle piger fra klassen, og en der hedder Humberto. Vi spiste "hotdogs" (deres form for hotdogs er jo ikke ligesom de rigtige ;) ) og spillede nogle spil. Det var bare super hyggeligt! 

I denne weekend skal vi til Barretos igen for at være ved cowboyfestivalen. I denne weekend er det tid til at afholde de internationale mesterskaber i rodeo, så jeg håber at vi kommer til at se noget af det!

Sidste weekend kom vi desværre primært kun for musikken. Jeg vil dog hellere se noget rodeo, og nogle kvæg der bliver fanget med lasso. For mig lyder musikken enormt ens. De ændrer bare beatet lidt og synger endnu engang om hvordan de fik knust deres hjerte.

Men måske lykkes det for Ana Flávia og jeg at få overtalt Flavio, værtsfar, til at vi tager derud søndag. Søndag er nemlig dagen for alle finalerne, det kunne bare være så fedt!

D. 10-11 september, skal jeg til min første briefing i mit distrikt, 4480, her i Brasilien. Til denne briefing bliver vi orienteret om vores kommende år, men der ud over kommer jeg også til at møde alle de andre udvekslingsstudenter i mit distrikt. 

Det glæder jeg mig helt vildt meget til, da jeg kun kender 2-3 stykker på forhånd, ud af ca. 30. Det bliver fedt at lære så mange nye personer at kende. Specielt fordi vi alle er i samme båd, vi befinder os i et nyt land hvor vi ikke rigtig kender hverken sproget eller kulturen endnu. 

Da denne weekend er den første weekend vi har sammen, bliver det primært for at ryste os sammen. Vi kommer dog til at have mange flere af disse weekender, hvor vi skal hygge os sammen. 

Til gengæld har jeg den sidste uge døjet med en forkølelse. Det skyldes regnvejret fra sidste weekends festival. Det er bare ikke sjovt at være forkølet når der er 35 grader.. Lad os håbe at det snart går væk igen!

God weekend til jer, når I kommer så langt :) 

Knus 

Solskin, vinter og højt humør

Kære søde venner, og familie

Nu er vi nået søndag og det betyder at weekenden er slut.
Igår var sidste dag på Barretos festivalen i denne uge, i hvert fald for os. På torsdag-lørdag går det løs igen.
Lørdag er den helt store dag på festivalen, og der var PROPPET med mennesker! Der var så mange mennesker at det var helt ubehageligt. Da jeg altid har været dårlig til mange mennesker, havde jeg en enormt grænseoverskridende aften.
Men i så fald fik vi hørt nogle koncerter, spist nogle burgers og danset til country. Natten endte dog i en våd fornøjelse, da himlen åbnede sine sluser kl. 03.
I Brasilien har man ikke lige så høje krav til vejene, hvilket også betyder at grøfter, afløb mm. bliver der sparet på. Så i løbet af 20 minutter sejlede festivalen lige så stille afsted.
Som I nok kan forestille jer, endte det hurtigt med at vi blev gennemblødte.

6 gennemblødte, men glade, unge mennesker

Nu sidder jeg her, efter snart 14 dage i Brasilien, og kigger tilbage på hvad jeg allerede har oplevet og hvor mange søde mennesker jeg allerede har lært at kende.
Jeg vil derfor benytte mig af dette indlæg til at dele lidt billeder, for at I kan få et lidt bedre indblik i hvem jeg omgås med.

Jeg starter med et par billeder fra min ankomst. Jeg blev som sagt hentet af min søde værtsfamilie, og billeder skulle der jo til!

Min værtsfamilie og jeg ved ankomst i Rio Preto

Min værtssøster og, meget trætte, jeg

I løbet af de første par dage kom jeg rundt på gården og fik kigget mig lidt omkring. Jeg fik også hilst på en hest, der rigtig gerne ville vise hvor fotogen den var. 

Der ud over hilste jeg også på en lille ugle. Jeg opdagede den først da jeg var 3 meter væk fra den. Jeg kom ret tæt på den, men da jeg ville tage endnu et skridt begyndte den at skrige og alarmere. Da jeg var på vej væk igen opdagede jeg 3-4 stykker mere. Men dem har de åbenbart mange af her i Brasilien. 

Min familie ville gerne vise mig en lidt større by i nærheden, så det brugte vi sidste søndag på. Denne dag tilbragte vi derfor i Ribeirão Preto, mere præcist et af de tre store shoppingcentre i byen. 

Vi spiste frokost på en meget kendt skaldyrs restaurant, og det var super lækkert. Den var helt vildt stor, og der var vildt mange mennesker! Så det var også sjovt at prøve! 

Min værtsfamilie og jeg med skaldyrsgryde 

Et lille selfie på vej hjem i bilen :D

Som jeg fortalte jer sidste gang, så afholdte min værtsfar et kæmpe event på gården i torsdags - Beefday.

Dagen inden var vi dog ude og spise med alle de "vigtige", vi endte med at være 60-70 personer. Til denne middag havde vi fået fremstillet speciallavede poloer med logo og det hele. Vi blev hurtigt enige om at vi var klædt i uniform. 

Dagen efter var det jo tid til Beefday. Det var en rigtig hyggelig dag, men fy for pokker hvor var der varmt! 34 grader, det er jeg altså ikke vant til hjemme i DK. Men det skal jo lige siges at det stadig er vinter her i Brasilien, hvor varmt bliver der så ikke lige til sommer?!?! 

Men rigtige cowboys/landmænd bruger jo cowboybukser, så det gjorde vi også. Ana Flávia og jeg måtte dog hjem og skifte til shorts i løbet af dagen. 

På dagen var der hængt et kort op over Brasilien, hvor gæsterne så skulle markere hvor de kom fra, med en lille nål. Da der ikke var et lille Danmarkskort blev jeg nødt til at sætte en lille papirseddel op på kortet (den hvide plet i højre hjørne af billedet). 

Denne gang var vores hvide uniform udskiftet med en gul i stedet for. 

Min søde, lille, værtsmor mente dog også at vi skulle have taget et billede hvor hun ikke var den lille. Derfor fandt vi hurtigt en skammel, så hun kunne være den store.

Det var lige et par billeder for denne gang. 

Knus

Store bøffer, countrymusik og rodeo!

Hej med jer!

Her kører det bare der ud af! Den sidste uge er simpelthen bare gået så stærkt.
Jeg har haft en nogenlunde normal skoleuge, hvor jeg efterhånden er faldet godt på plads i klassen. Dog betyder det ikke at jeg kan deltage i timerne. Jeg bruger meget af tiden på at tegne, hvilket også er rigtig afslappende.
Der ud over er jeg startet til zumba med min værtsmor, og det er super sjovt! Hvis der er noget de brasilianske kvinder, og mænd, kan så er det at ryste deres røv! Vores lærer er en mand, og ham er der bare gang i! Men man kan vidst godt sige at jeg bliver udfordret, da jeg skal bevæge min stive fodboldkrop på måder jeg ikke har gjort før.

Dog har ugen ikke været heeeeeelt normal. Igår afholdte min værtsfar et kæmpe event på gården, hvor der kom mellem 800-900 mennesker - hvilket er en hel del. Jeg vil dog ikke forklare hvad selve event'et gik ud på, da det er besværligt at forklare. Men! Jeg fik i hvert fald en masse god mad, hvilket jo er noget af det vigtigste ;)

Jeg fik også endelig taget et billede af en brasiliansk ko, til min kære far <3

Om aftenen startede festivalen i Barretos, hvilket jeg havde glædet mig til! Vi ankom ca. kl 21, hvor der var en rigtig god stemning. Festivalen foregår aflukket del af byen, hvor der er en masse boder, restauranter og butikker med cowboy udstyr. Der ud over er der også den store arena, som er hovedpunktet i festivalen. Det er nemlig her hvor der bliver afholdt konkurrencer, rodeo og koncerter.

Min værtsfamilie og jeg 

Mine værtssøster, -bror og hans kæreste foran en 27 meter høj cowboy statue

Vi fik set en lille smule af rodeo konkurrencen igår, men vi kom så sent at den næsten var slut. Men det var bare fedt! Til jer der er i tvivl om hvad det går ud på, så gælder det om at holde sig fast på en arrig tyr i 8 sekunder. Tiden lyder ikke af meget, men 8 sek. kan sagtens være lange når der er risiko for at du bliver trampet ned af en stor tyr! Det er dog langt fra alle der har kompetencerne til at blive på tyren i så lang tid.
I videoen nedenunder kan I få en fornemmelse af hvordan rodeo foregår. Ham der er blevet filmet var desværre ikke god nok. Lige så snart "rytteren" ryger af, gælder det om at få tyren tilbage i buret hurtigst muligt. (Jeg undskylder for den dårlige kvalitet).

Men vi tager derhen igen i aften, hvor vi skal se en masse rodeo! I denne weekend er det de nationale mesterskaber, hvor i mod der i næste weekend bliver afholdt de internationale mesterskaber i rodeo. Det bliver fedt! Det betyder dog også at der kommer heeeeeelt vildt mange mennesker, da dette er en vildt kendt festival i Brasilien og omegn.

Da de var færdige med at ride på arrige tyre, var det tid til koncerter. Koncerten foregik på en stor scene, hvor publikum havde mulighed for at komme ned i arenaen - i sandet. Den første koncert var en god omgang brasiliansk country, hvilket bare er super hyggeligt. Folk danser rundt omkring, både i sandet men også på tribunerne, og der er bare en vildt fed stemning. Da koncerten var slut tog vi hjemad mod Colina, hvor vi endte hjemme kl 02.
Nu hvor det er min første festival, og min værtsmor er rektor på skolen, mente hun at jeg skulle blive hjemme for at sove ud. Her sagde jeg hende bestemt ikke imod ;)

Første update fra Brasilien

Hej med jer!

Siden sidst er der bare sket så meget, at jeg næsten ikke selv har kunne følge med.
Sidst I hørte fra mig, var jeg i lufthavnen og på vej til Brasilien. Jeg fløj som sagt fra Kastrup, tirsdag aften, hvorefter jeg ankom til São Paulo onsdag morgen.
Jeg rejste sammen med 18 andre udvekslingsstudenter og 2 rejseguides, og vi har bare hygget og haft det sjovt.

Alle 19 udvekslings studenter i Kastrup lufthavn

Turen herned var ret lang.. Vi fløj i 12,5 time over Atlanterhavet og endte til sidst i São Paulo. I São Paulo blev de første udvekslingsstudenter allerede hentet. De resterende blev sendt ud med fly til deres endelige stationer. Jeg skulle dog skifte lufthavn, heldigvis var jeg ikke den eneste da Kathrine fra Grenaa også skulle skifte!
Vi blev hentet af en flink mand fra rotary, Martin, som ellers hjalp os videre hen til den anden lufthavn. Han hjalp os også med at tjekke ind og finde vores gates. Det skal dog lige siges at vi nok ikke havde klaret den uden ham, da ingen af os kan snakke portugisisk - endnu!
Fra São Paulo havde vi blot en lille flyvetur til São José do Rio Preto, som var vores endelige destination.
I Rio Preto ventede vores søde værts familier, og sikke en velkomst vi fik! Det skal lige siges at man i Brasilien gør enormt meget ud af denne ankomst. I mit tilfælde havde min værts familie lavet et helt banner, hvor der stod "Velkommen til Brasilien". Det var enormt sødt, men også super overvældende, så allerede der fik jeg en enormt god start på året!

Værts familierne med bannere i Rio Preto lufthavn

Efter at de første 10 billeder var taget af os i lufthavnen, kørte vi hjemover til Colina. Efter godt og vel 30 timer på farten, nåede vi frem til Colina og det hus jeg nu skal bo i det næste halve år.
Colina er en landbrugsby, bestående af 18.000 indbyggere, så den er kun lige lidt større end Hjerm ;)
Min første værts familie ejer en helt enormt stor gård, faktisk områdets aller største! Jeg husker tydeligt den første aften hvor vi "bare lige" skulle køre ned af deres grusvej. Den grusvej er altså 5 km. lang, så jeg synes i hvert fald at den er temmelig lang... Der er indhegninger så langt øjet rækker, hvor i der primært går kødkvæg, men også heste og malkekvæg. Så vidt jeg har forstået indtil videre er det en gård hvor man forsker. Flavio, værts far, og hans firma eksperimenterer altså med disse køer. De arbejder bl.a. med hvilket mad der er optimalt for dem. På torsdag holder de et event, hvor han skal fortælle om deres nye projekt (7,7,7) - som jeg ikke heeeeelt forstod hvad der gik ud på.. I så fald regner de med at der kommer tusind mennesker, så det bliver stort!

Men i så fald så er området jeg bor i, præget af landbrugskulturen og cowboys. På torsdag begynder den årlige cowboy festival også. Denne festival strækker sig over 10 dage, og den kommer til at foregå i nabobyen. Der kommer til at være en masse rodeo, heste, countrymusik og barbecues, og det bliver bare så fedt! Det er på bedste cowboy-manér, så mine værts forældre har investeret i et par læder støvler til mig, så jeg kan være en ægte cowgirl ;)
Men i så fald kan I glæde jer til et blogindlæg omkring denne festival, måske er I så heldige at få et billede af mig på rodeo ;)

Igår startede jeg på den lokale skole. Der er 4 skoler i byen, inklusiv en privatskole. Min værts mor er rektor på privatskolen, så derfor er jeg begyndt der. Jeg er kommet i klasse med min værts søster, hvilket er enormt dejligt da hun snakker engelsk! Desuden så er min klasse enormt søde, og jeg snakker allerede godt med dem. De er vildt åbne men også enormt nysgerrige.
Det skal lige siges at man bliver behandlet som en berømthed. Alle vil snakke, hilse (kysse på kinderne) og enormt gerne røre. Desuden så stiller de mig tonsvis af spørgsmål, som selvfølgelig lige går igennem søsteren først. Jeg bliver spurgt om alt fra at skulle udtale mit efternavn, til frække/bandeord på dansk og tysk.
Men alle er helt vildt søde, og jeg føler mig allerede tilpas i klassen. Men nu hvor jeg ikke kan snakke portugisisk, så kræver de heller ikke noget af mig i skolen. Så indtil videre har jeg tegnet eller skrevet i min rejsedagbog. Fremover kommer jeg til at øve portugisisk i timerne, da jeg altså snart gerne vil have lært at snakke med folk, haha!

I aften har min værts familie planlagt en velkomstfest for mig, som en lille overraskelse, og det bliver selvfølgelig barbecue og en masse kød! Hvilket jeg glæder mig rigtig meget til!
Temperaturen i Brasilien er på de 25-33 grader, hvilket brasilianerne jo synes er koldt. Det skal til gengæld lige siges at det er vinter, og at de nemt kommer over 40 grader om sommeren..... Heldigvis har min næste familie en pool, så det bliver lækkert når det bliver sommer! :D
Flere billeder kommer senere, da jeg endnu ikke har fået taget nogle :)

Knus 

3, 2, 1 - GO!

Hvor er det bare mega vildt at det allerede er idag jeg skal afsted mod Brasilien. Siden min søster var udvekslingsstudent (2010/11) har vi snakket om at jeg skulle afsted, og nu blev det så min tur.

Jeg føler nærmest at det var igår at jeg modtog mailen omkring mit endelige værtsland. Siden da har vi været igang med forberedelserne, og nu er det altså nu! 

De sidste par uger er gået med at pakke, forberede og ikke mindst at sige farvel til alle vennerne, og familien, herhjemme i DK. 

Et lille afskeds-billede med Sally

Et sidste billede med familien i lufthavnen

I aften, kl. 19.00, begynder det store eventyr. Jeg rejser fra Kastrup lufthavn til São Paulo sammen med 19 andre udvekslingsstudenter og to rejse guides. Disse udvekslingsstudenter skal alle til Brasilien. Dog skal vi spredes ud over landet. 

Vi har dog en enkelt mellemlanding i München. 

Når vi så endelig ankommer til São Paulo imorgen tidlig, 05.35, (brasiliansk tid), så har jeg 10 timers ventetid i byen sammen med en anden dansk pige, Kathrine. 

Det skal dog lige siges at vi skal skifte lufthavn, hvilket kan tage op til 4 timer i byen.. Så det skal nok blive sjovt ;) 

Fra São Paulo skal jeg videre til São José do Rio Preto, som er storbyen i mit distrikt. Dette er det sidste stop, og der skulle gerne være en værtsfamilie til at tage imod mig ;) 

I må passe på lille Danmark, indtil vi ses igen om 11 mdr! 

Knus