Tanker fra en udvekslingsstudent

Kære alle jer derhjemme

Idag er der under 2 uger til at lander i DK, noget jeg længe har set frem til men samtidig kan jeg mærke hvordan nervøsiteten stiger jo tættere vi kommer på..
Et par dage inden jeg tog afsted til Brasilien, kan jeg huske den dræbende nervøsitet jeg rendte rundt med i maven. Frygten for at tage afsted til et sted man ikke kendte på nogen måder, snakke et nyt sprog og leve i et nyt land med en ny kultur. Jeg følte mig slet ikke klar til at tage afsted inden d. 9/8-2016 dvs. selve dagen hvor jeg tog afsted.
Med mindre end 2 uger tilbage i Brasilien kan jeg mærke hvordan nervøsiteten vender tilbage, samtidig med at tankerne popper op i hovedet.
Jeg føler at mit år er slut, men samtidig så føler jeg ikke at jeg snart skal hjem. Jeg har opfyldt alle mine mål for dette år, samt oplevet meget mere. Jeg har fået tre fantastiske familier + masser af venner, lært et nyt sprog, ny kultur og et nyt land at kende. Samtidig formåede jeg at forlade komfortzonen i august, og i løbet af 10,5 måned har jeg fået et nyt liv her i Brasilien.

Udveksling var en kæmpe beslutning, som jeg måske ikke helt var 100% sikker på dengang jeg tog den. Men nu hvor mit år snart er slut så er jeg så taknemlig for at jeg har fået denne her helt vildt fantastiske mulighed !

Noget af de sværeste ved at tage afsted i et år, det er når vennerne/familien ikke lige heeeelt forstår hvad det altså er at man går igennem.
"Nåh ja, men det er vel bare en tur/eller udveksling", men det er det altså "ikke bare lige".
At forlade alt det man kender, kan være noget af det mest skræmmende at gøre.
Det kan godt være at jeg har postet en masse lækre billeder på de sociale medier, men livet er ikke altid så sukkersødt.

Året har budt på en masse udfordringer, hvor jeg har fået testet mig selv men samtidig også lært mig selv bedre at kende. Det kan godt være at jeg har fået det til at lyde som om det har været det nemmeste år nogensinde, men sådan har det ikke altid lige været.
De første 4 måneder kæmpede jeg med det portugisiske sprog, og jeg var SÅ tæt på bare at give op. Men så kom det lige pludselig, og idag er jeg flydenede så det er jo mega fedt !
Der kommer også tider hvor man føler sig så enormt ensom, og bare har lyst til at tage hjem igen. De fleste har det svært omkring jul og nytår, men der klarede jeg det forholdsvist nemt. Jeg følte ikke at det var jul fordi der var 45 grader, og samtidig havde jeg min nordøst tur at se frem til.
Jeg blev dog for alvor ramt af noget ensomhed/hjemve i marts måned, og følte bare at der var alt for lang tid inden jeg skulle hjem igen.
Colina er en forholdvis lille by, dvs. der er ikke så mange ting at lave, jeg har derfor brugt utallige dage på at kede mig. Derfor har jeg sørget for at fylde mit år med rejser, og det må man sige at jeg fik gennemført, haha !

Når jeg tænker tilbage på de sidste 10,5 måned så kan jeg slet ikke tro at det alt sammen kun er sket på så kort tid. Tiden hernede går alt for hurtigt, og nu er tiden virkelig ved at løbe ud ..
En af de skræmmende tanker ved at komme hjem er lige netop begrebet om tiden. Rotary fortæller os hele tiden at vi skal forberede os på hvordan det bliver når vi kommer hjem, for de siger at det føler som om at intet har forandret sig. Passer man så stadig ind iblandt vennerne, familien osv. hvis så meget alligevel har forandret sig ?

Noget jeg virkelig har lært i løbet af dette år, det er at kigge bort fra de negative ting. F.eks. når hjemveen har været der, så går det hurtigere væk hvis man forsøger at lave andre ting så man glemmer det. I stedet for at fokusere på de negative ting i livet, så er det jo bedre at bruge energien på de positive ting og nyde dem mens man stadig har dem.

De kommende 2 uger kommer til at gå med at få sagt farvel til det hele hernede, familierne, vennerne, kulturen osv.
Maven består pt. af en mixet cocktail af følelser. På den ene side glæder jeg mig helt enormt meget til at komme hjem igen, til at se alle og bare at være hjemme. Der er mange planer forude med livet, og jeg glæder mig til at vende tilbage til htx og til at starte på kørekortet. Jeg glæder mig også rigtig meget til at vende hjem til et koldere klima, haha !
Samtidig så ved jeg jo ikke hvornår jeg kommer tilbage i Brasilien igen, noget der gør mig helt vildt trist. Det er specielt mine familier jeg er ked af at skulle sige farvel til.
Det bliver mærkeligt at komme hjem til DK og bare være en dansker, haha, der passer jeg jo ind i mængden. Her skiller jeg mig nemt ud, samtidig så er jeg jo den danske udvekslings student med de blå øjne og "blondt" hår.

Drømmeboblen fyldt med rejser, søde mennesker, fed kultur og varmt klima er tæt på at briste, og det er tid til at tage hjem igen.

Vi ses snart DK, og jeg glæder mig !

Knus