1 dag tilbage...

Kære søde danskere

Alting har med tiden sin ende, og nu er det snart tid til at vende tilbage til DK. Idag er min sidste dag i Brasilien inden jeg imorgen tidlig starter den lange rejse hjem mod dk.
Siden torsdag er tiden bare fløjet afsted, da jeg har sørget for at fylde min sidste uge med at hygge med alle dem jeg holder af, samtidig med at der jo også skulle siges farvel.

I fredags havde skolen "festa de junina" som er en traditionel fest i juni måned her i Brasilien.
Festa de junina er en gammel tradition på gårdene her i Brasilien.
Sankt José bliver fejret, samtidig med årets korteste dag. Her drikker man en form for gløgg, samtidig med at man bygger et stort bål og hygger med dem omkring sig. Dvs. at det minder enormt meget om Sankt Hans.

Min klasse samt nogle lærere 

Der ud over så er man klædt ud som "caipira" som er små kjoler lavet af ternet stof, samt støvler og fletninger. Drengene har ternet skjorte, cowboybukser og en hat på.
Til skolefesterne er det meget normalt at alle klasserne har hver deres dans, så det havde min klasse jo også er der var jeg selvfølgelig med. Det var super sjovt, og en vildt hyggelig aften.

Her ses jeg i fuldt caipira tøj

Pigerne, og jeg, med Dannebrog

Udover at der blev danset, så kunne man ellers købe en masse snacks og mad som skolen/min klasse solgte. Jeg tilbragte det meste af aftenen med folk fra min gamle klasse, da min nuværende klasse havde for travlt med at sælge ting.

Ana Flávia og jeg

Lørdag var jeg en tur i Bebedouro sammen med min mor og søster, her blev der ellers hygget med en god omgang is. Resten af dagen var meget stille og rolig herhjemme.
Lørdag aften var jeg ude med nogle venner fra min gamle klasse. Vi var taget på Colinas pizzaria/restaurant for at lave noget afskedshygge. Der kom en del som jeg ikke havde set længe, så det var jo også bare vildt hyggeligt at se dem igen.
Senere på aftenen tog vi videre til en fest, en af mine veninders 18 års, det var som altid super hyggeligt.

Pigerne fra den gamle klasse

Arthur og jeg

Igår kørte min familie og jeg til Monte Azul hvor vi spiste lækker frokost på et churrascaria (kød/grill restaurant). Derefter kørte vi ud til deres chácara hvor vi ellers fik hygget lidt. Min far åbnede en masse kokosnødder til at sidde og spise. Jeg vil dog lige råde jer til ikke at spise for meget frisk kokos. Det er nærmest ren olie og medfører godt ondt i maven.. Men! Det smager jo godt!

Da vi om eftermiddagen kørte hjem igen, blev jeg sat af ved min 2. værtsfamilie. Vi havde aftalt at jeg lige skulle komme forbi og hygge lidt, inden jeg tager hjem til DK.
Jeg tilbragte derfor det meste af aftenen sammen med dem, og det var bare SÅ skønt! Der blev snakket en masse, jeg fik hygget med min mindste søster, Mariana, og vi fik set en film. Det var selvfølgelig ikke så sjovt at sige farvel til dem, men jeg glæder mig allerede til at se dem engang om et par år.

Idag siger kalenderen at jeg kun har en dag tilbage inden jeg tager hjem, men det synes jeg jo ikke helt at der kan passe.. Den sidste måneds tid har Facebook og Instagram været fyldt med billeder af alle mine venner der er taget hjem, men imorgen er det min tur.
Jeg har endnu ikke pakket alle mine ting, så det kommer dagen idag til at gå med. Jeg krydser fingre for at jeg kan få alle mine ting pakket ned, men det er altså ikke nemt at pakke et år ned i 23 kg...

Imorgen starter rejsen ellers, og det bliver jo bare helt vildt mærkeligt. Jeg er overbevist om at når jeg lander i Frankfurt så kommer jeg til at indse at jeg rent faktisk er på vej hjemad.
Jeg skal mødes med den samme gruppe som jeg rejste med i august, så det bliver jo vildt hyggeligt.
Hele rejsen er ca. 30 timer lang fra at jeg forlader Colina og til at jeg ankommer i Holstebro.
Jeg starter i Rio Preto hvor Kathrine og jeg rejser sammen til São Paulo, her skal der så skiftes lufthavn og vi har ni timers ventetid. Derefter en 12 timers flyvetur fra São Paulo til Frankfurt, hvorefter vi har 1,5-2 timers flyvetur hjem til KBH og til sidst en køretur hjem til mormor og morfar i Holstebro.
Det bliver en laaaang tur men forhåbentlig kommer den til at gå uden problemer.

Næste gang at jeg får skrevet på bloggen, så kommer det til at ske hjemme fra DK. Selvom jeg ikke er klar, så kan I tro at jeg bare glæder mig helt vildt meget til at komme hjem!
Jeg er sikker på at det lige bliver lidt mærkeligt de første par dage, men derefter kan det jo kun blive godt.

Vi ses snart, DK!

Knus