I sidste uge kom jeg hjem efter endnu en lille tur. Denne har jeg været et smut forbi en af mine venner (Jan) som bor i Cascavel, Paraná (syd) sammen med en af mine veninder (Thea).
Jan og Thea er begge tyskere og de er også udvekslings studenter igennem Rotary. Thea og jeg kender hinanden da vi er i samme distrikt, og vi er alle tre blevet rigtig gode venner på vores tur til Nordøst Brasilien.
Cascavel er noget større end min by Colina, men stadigvæk ikke en stor by ifølge brasilianerne. Der er dog alligevel ca. 300.000 indbyggere, så for os danskere er det en stor by, haha.
Men det betød jo også at der var nogle forskellige ting vi kunne lave.
De første par dage hyggede vi os ellers bare sammen, og fik udforsket lidt af byen. Om dagen spiste vi en masse is, snacks og gik meget. Om aftenen hyggede vi os enten med en film, eller fandt en bar hvor vi ellers fik tilbragt aftenen.
 |
| Thea, Jan og jeg |
 |
| Vi fik spist en god omgang açaí |
Vi var også med til et Rotary møde om onsdagen. I deres klub mødes de hver onsdag til frokost, hvor der ellers bliver snakket osv. Til dette møde skulle Natascha (Mexico) også lave sin præsentation omkring sit hjemland, på portugisisk selvfølgelig, og det var super hyggeligt.
 |
| Her får jeg klubbens vimpel af præsidenten i klubben. |
Som sagt før er Brasilien jo et kæmpe stort land, men samtidig er der en stor blanding af en masse kulturer. I nordøst har man flere afrikanere og indianere, da der både er regnskov men det var også der slaverne blev sendt til for mange år siden.
I min region er der mange muslimer og portugisere. Men den sydlige del bliver kaldt for mini Europa og det er der en god grund til. Jo længere syd på man kommer finder man flere fra Tyskland, Portugal, Spanien og England men også fra Japan.
Kulturen nede sydpå er derfor også anderledes ift. hvor jeg bor, men den minder os lidt mere om den danske måde at leve på.
En klar forskel er helt bestemt vejret, da der nede sydpå til tider kan blive koldt. I gennemsnit minder deres vejr generelt mere om det danske vejr med mere regn, kulde men samtidig også dage med sol.
Der er også klart flere mennesker dernede med blondt hår og blå/grønne/grå øjne, fremfor resten af Brasilien.
Byen Cascavel og generelt infrastrukturen sydpå er også langt bedre, og det føles mere sikkert.
Udover alle tingene ovenfor så var der jo en god grund til at vi var taget hele vejen til Cascavel, det ligger nemlig kun 1,5 time væk fra Foz do Iguaçu. I weekenden havde vi derfor planlagt en lille tur til Foz.
Hvis ikke I allerede kender Foz do Iguaçu så er det kendt for verdens største vandkraftværk og de fantastiske vandfald, som både er verdens største og en af verdens syv vidundere.
Byen ligger også lige på grænsen til både Paraguay og Argentina, så der er mange der tager dertil for at shoppe, da man kan få alt bare lidt billigere.
Da vi ankom til Foz om lørdagen valgte vi at køre direkte til Paraguay, som bare ligger på den anden side af broen.
Noget af det der overraskede mig mest var hvor nemt det var at se at man var kommet til et nyt land. De to lande ligger helt enormt tæt, men der er en klar forskel. I Paraguay var alt bare mere rodet og kaotisk. Personerne så anderledes ud og de snakker et andet sprog (spansk og nogle gange en blanding af spansk og portugisisk). Men det var sjovt at se den store forskel så hurtigt.
Grænsebyen Ciudad del Este på grænsen mellem Paraguay og Brasilien, er primært en by folk tager til for at shoppe.
 |
| Kan I fornemme hvor kaotisk der var ? |
I Brasilien er alle mærkevarer (tøj, elektronik osv.) helt enormt dyrt. Derfor tager brasilianerne nemlig til Paraguay for at shoppe, så det gjorde vi jo selvfølgelig også.
Politiet er, mere eller mindre, fuldstændigt ligeglade med hvad, og hvor meget, folk de køber. Man ser derfor gerne en hel familie komme slæbende med nye fladskærme over broen.
Senere på dagen kørte vi også en tur til Argentina. Både for at se hvordan det så ud derovre, men også for at få endnu et stempel i passet.
Søndag var dagen vi havde set længe frem til, og som blev proppet med alle de fede aktiviteter.
Vi startede med at tage ud for at se Itaipu der ligger på grænsen til Paraguay. Itaipu er verdens største vandkraftværk/vanddæmning, og er bygget i samarbejde med Paraguay for at forene de to nationer.
Det er et helt enormt sted, men helt vildt imponerende.
Her tog vi på en panoramisk rundtur hvor der ellers blev forklaret og fortalt historier imens vi kørte rundt.
Efter at vi havde tilbragt nogle timer ved Itaipu, gik turen videre for at se på cataratas de Foz do Iguaçu, nemlig vandfaldene.
Her tog vi en bus for at komme længere ind i nationalparken, man kunne så ellers vælge hvornår man hoppede af bussen eftersom der er mange aktiviteter, trekkings og udkigspunkter i området ved vandfaldene.
Vi valgte den mere ikoniske rute med 2 km gåtur hvor man ellers kommer forbi alle vandfaldene.
Da vi stod her sagde Thea "det er godt nok noget mindre end jeg troede", det viste sig så at det her kun var en lille smagsprøve på hvad der ventede os.
Da vi så endelig kom frem til de ikoniske vandfald, var vi slet ikke i tvivl om hvorfor disse vandfald netop er så specielle.
Det havde regnet dagen forinden hvilket betød at vandfaldene var endnu flottere pga. det ekstra vand fra regnen. Vi var der på en lidt overskyet da, så på afstand lignede vandfaldene bare en kæmpe sky. Til gengæld var der jo ikke ret mange mennesker pga. manglende solvejr, men det var jo bare positivt for os.
Cataratas de Foz do Iguaçu er verdens største vandfald, som ligger på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Det består af mellem 150-300 vandfald (alt afhængende af hvor meget det regner) og en bredde på 2,7 km.
De fleste af vandfaldene er i Argentina. Hvis man ser vandfaldene fra den argentinske side kan man se ned i Garganta do Diabo hvilket betyder djævlens gab på dansk. Djævlens gab er der hvor vandfaldene skaber en runding. på billedet nedenunder kan I på afstand se Garganta do Diabo.
Billederne ovenover er taget ud på platformen som går over vandfaldene. Derefter kan man tage en elevator op for at få den panoramiske udsigt over vandfaldene, og man kan samtidig komme tættere på dem.
Efter vores vilde tur til vandfaldene tog vi hen til Parque de Aves. Dette er Latinamerikas største fuglepark, og den ligger heldigvis lige ved siden at nationalparken.
Her var der en masse forskellige eksotiske fugle som vi kunne kigge på. Vi havde dog ikke så meget tid derinde, så vi skyndte os hen til tukanerne og papegøjerne.
Her blev man ellers lukket ind i et stort bur med 30-40 papegøjer som ellers fløj rundt over hovedet, det var ret vildt !
Vi fik også set en tukan helt tæt på og taget billeder med en papegøje.
Derefter var det desværre tid til at sætte kursen tilbage mod Cascavel, og forlade det smukke område ved Foz.
Den oprindelige plan var at jeg skulle være hjemme mandag aften, men dette skete altså ikke da mit fly blev aflyst pga. tåge. Jeg kom derfor først afsted tirsdagen morgen, og jeg var endelig helt hjemme i Colina sent om aftenen.
Jeg har lavet endnu et album fyldt med billeder fra rejsen:
https://goo.gl/photos/gp3EVaC7EvHWfKKT7
Nu er der jo kun ved at være en måned til at jeg skal hjem, helt præcist er der imorgen en måned til at jeg hopper ombord på flyveren.
Efter at jeg er kommet hjem fra vores lille tur, føler jeg mig mere klar end nogensinde til at komme hjem til DK igen. Jeg føler at nu har jeg ligesom fået det bedst mulige ud af mit udvekslingsår. Jeg har rejst så meget som overhovedet muligt, lært et nyt sprog, ny kultur og en masse fantastiske personer at kende.
Jeg er overbevist om at den næste måned nok skal gå hurtigt, men samtidig så går jeg hver eneste dag og tænker at nu er jeg en dag tættere på at komme hjem.
Men indtil da så må I have det godt, og nyde den danske sommer !
Knus
Politiet er, mere eller mindre, fuldstændigt ligeglade med hvad, og hvor meget, folk de køber. Man ser derfor gerne en hel familie komme slæbende med nye fladskærme over broen.
Senere på dagen kørte vi også en tur til Argentina. Både for at se hvordan det så ud derovre, men også for at få endnu et stempel i passet.
Søndag var dagen vi havde set længe frem til, og som blev proppet med alle de fede aktiviteter.
Vi startede med at tage ud for at se Itaipu der ligger på grænsen til Paraguay. Itaipu er verdens største vandkraftværk/vanddæmning, og er bygget i samarbejde med Paraguay for at forene de to nationer.
Det er et helt enormt sted, men helt vildt imponerende.
Her tog vi på en panoramisk rundtur hvor der ellers blev forklaret og fortalt historier imens vi kørte rundt.
 |
| Thea, Jan, Pedro, Fabiana og jeg |
 |
| Sjov og spas med mine søde tyskere |
Her tog vi en bus for at komme længere ind i nationalparken, man kunne så ellers vælge hvornår man hoppede af bussen eftersom der er mange aktiviteter, trekkings og udkigspunkter i området ved vandfaldene.
Vi valgte den mere ikoniske rute med 2 km gåtur hvor man ellers kommer forbi alle vandfaldene.
 |
| Dette er det første udkigspunkt man kommer til |
Da vi så endelig kom frem til de ikoniske vandfald, var vi slet ikke i tvivl om hvorfor disse vandfald netop er så specielle.
Det havde regnet dagen forinden hvilket betød at vandfaldene var endnu flottere pga. det ekstra vand fra regnen. Vi var der på en lidt overskyet da, så på afstand lignede vandfaldene bare en kæmpe sky. Til gengæld var der jo ikke ret mange mennesker pga. manglende solvejr, men det var jo bare positivt for os.
 |
| Bag mig kan I fornemme hvordan vandfaldene blot ligner en stor sky på afstand. |
De fleste af vandfaldene er i Argentina. Hvis man ser vandfaldene fra den argentinske side kan man se ned i Garganta do Diabo hvilket betyder djævlens gab på dansk. Djævlens gab er der hvor vandfaldene skaber en runding. på billedet nedenunder kan I på afstand se Garganta do Diabo.
 |
| Pedro, Jan, Thea og jeg midt i regnskyen |
Efter vores vilde tur til vandfaldene tog vi hen til Parque de Aves. Dette er Latinamerikas største fuglepark, og den ligger heldigvis lige ved siden at nationalparken.
Her var der en masse forskellige eksotiske fugle som vi kunne kigge på. Vi havde dog ikke så meget tid derinde, så vi skyndte os hen til tukanerne og papegøjerne.
Her blev man ellers lukket ind i et stort bur med 30-40 papegøjer som ellers fløj rundt over hovedet, det var ret vildt !
Vi fik også set en tukan helt tæt på og taget billeder med en papegøje.
 |
| Man får jo helt lyst til et nyt kæledyr, haha |
Derefter var det desværre tid til at sætte kursen tilbage mod Cascavel, og forlade det smukke område ved Foz.
Den oprindelige plan var at jeg skulle være hjemme mandag aften, men dette skete altså ikke da mit fly blev aflyst pga. tåge. Jeg kom derfor først afsted tirsdagen morgen, og jeg var endelig helt hjemme i Colina sent om aftenen.
Jeg har lavet endnu et album fyldt med billeder fra rejsen:
https://goo.gl/photos/gp3EVaC7EvHWfKKT7
Nu er der jo kun ved at være en måned til at jeg skal hjem, helt præcist er der imorgen en måned til at jeg hopper ombord på flyveren.
Efter at jeg er kommet hjem fra vores lille tur, føler jeg mig mere klar end nogensinde til at komme hjem til DK igen. Jeg føler at nu har jeg ligesom fået det bedst mulige ud af mit udvekslingsår. Jeg har rejst så meget som overhovedet muligt, lært et nyt sprog, ny kultur og en masse fantastiske personer at kende.
Jeg er overbevist om at den næste måned nok skal gå hurtigt, men samtidig så går jeg hver eneste dag og tænker at nu er jeg en dag tættere på at komme hjem.
Men indtil da så må I have det godt, og nyde den danske sommer !
Knus
