2 måneder tilbage ...

Kære venner og familie

Sidst jeg skrev handlede det om min tur til Amazonas, og som I nok kunne fornemme så var det bare en helt vildt fantastisk tur !
Det er dog allerede ved at være 2 uger siden at jeg er kommet hjem, og jeg vil nu gerne indrømme at sige at der er sket forbløffende meget på de to uger.

Jeg kom hjem fra Amazonas mandag aften, hvor min værtsfar hentede mig hos en veninde i São José do Rio Preto. Det var hyggeligt at komme hjem til familien igen, og jeg kunne godt mærke at jeg havde været savnet.
Næste dag blev hurtigt lidt presset, og det var der en god grund til. Rotary mente nemlig at jeg skulle have en tredje familie, hvilket de havde fortalt mig to dage inden jeg rejste til Amazonas. Derfor var det blevet planlagt at jeg skulle flytte om tirsdagen. Jeg synes godt nok at det var lidt forhastet, da jeg ikke engang nåede at være hjemme i 12 timer inden jeg skulle ud af døren.
Men sådan var det jo nu engang. Derfor fik jeg lov til at blive hjemme fra skole, så jeg kunne få pakket alle mine ting sammen og smide noget, af det jeg ikke skulle bruge, ud.
Min gamle værtsmor er noget bekymret for hvordan jeg dog nogensinde kommer hjem til Danmark med alt den baggage, men det må vi jo snart begynde at finde ud af !

Klar til ny familie !

Efter 3 rejser er min blazer ret fyldt 👌

Min nye værtsfamilie er enormt søde, og de har været super gode til at tage imod mig.
Mine nye forældre, Xerxes og Mônica, er et tandlægepar, og min værtsfar er den bedste tandlæge i byen. De er kendt for at have mange penge, og det må jeg indrømme at de har.
Min værtsfar arbejder enormt meget, så ham ser jeg ikke altid lige meget. Min værtsmor arbejder knap så meget som tandlæge lige pt., men har en masse andre ting at arbejde med.
De har to piger, den ene har været på udveksling (USA) og den anden tager på udveksling til august (USA). Den ældste, Isabella - 22 år, bor ikke hjemme. Hun bor i Uberlândia hvor hun studerer arkitektur.
Den mindste, Carolina - 16 år, bor hjemme sammen med mig. Hun skal til Michigan efter sommerferien, så er i fuld gang med at forberede alle de ting der nu ellers skal ordnes.
Jeg har det allerede rigtig godt med Carol, og hun er bare vildt sød. Det er ret fedt at have en "lille"søster som skal på udveksling, for det giver os enormt meget at spørge om. Nu har jeg jo næsten været igennem hele mit år, så hun spørger mig om en helt masse ting.
Jeg har også fået en ny hund i min nye familie. Denne gang er det en Pomeranian, han hedder Tommi og han er bare SÅ sød !

Tommi 💙

Vi bor lige pt. i deres gamle hus, som ligger i centrum af Colina. De er dog igang med at flytte ind i deres nye hus, som ligger i samme nabolag som min gamle familie.
Det er her min værtsmor bruger alt sin tid med indretningsarkitekter, installere alarmer/kameraer osv. Selve huset er bygget, nu skal alle de små ting bare installeres og fixes.
Det er et kææææææmpe stort hus !! Jeg krydser fingre for at jeg får mulighed for at bo der lidt, for det er bare et mega lækkert hus !
Men f.eks. så i tv-stuen har de en tv-skærm der kører ned oppe fra loftet, og surround sound. Der er det største walk-in-closet jeg nogensinde har set, udendørskøkken og kæmpe pool. Det lyder jo ikke dårligt, vel ?
De har længe arbejdet på at kunne flytte ind, men nu håber de efterhånden at det snart er klar.

Min nye familie ejer også et chácara i Monte Azul. Et chácara er et sted hvor man tager hen i weekenderne, her er der plads til at lave churrasco, bade i poolen, spille fodbold osv. De har et ret stort chácara, samt en lille frugtplantage.
De tog mig med derud for at vise stedet, og det er bare et vildt hyggeligt sted. Jeg glæder mig til at vi skal derhen i weekenderne !

Det har været lidt nemmere at skifte familie denne gang, fordi mit portugisiske er forholdsvist godt. Jeg har selvfølgelig stadig en gringa (udlænding) accent, men folk synes bare at jeg er sød at høre på når jeg snakker.
Men jeg forstår næsten alt hvad min familie siger til mig, og kan også svare på næsten det hele. Så det er jeg faktisk enormt stolt over, hvis man tænker på at jeg slet ikke har haft nogen form for undervisning. Det har kun været med hjælp fra familierne og ellers min egen lyst.

I sidste uge var jeg endnu en tur til Minas Gerais (torsdag-søndag). Det var min 1. familie der havde inviteret mig med på en mini-ferie til Pouso Alegra (MG), for at besøge noget familie.
Det var bare super hyggeligt, og enormt dejligt at tilbringe noget tid med den familie igen. Jeg ser jo stadig min mor næsten hver dag på min skole, men det var længe siden at jeg havde set min far.

I biffen og se Skønheden og Udyret med min 1. værtsmor og søster

Ude og spise med min gamle familie, vi mødte lige en veninde af familie

Brownie/strawberry-cheesecake, jeg lavede denne kage til familien

Dog nåede jeg at blive syg imens vi var i Minas, og det har jeg nu døjet med en uges tid.
Jeg fik mig en god forkølelse, som bare har hængt godt på. Jeg har tilbragt meget tid i sengen den sidste uge, og har ikke været specielt meget i skole. Men efter at jeg kom på noget stærkere medicin, så er det blevet noget bedre.

Den sidste måneds tid har været lidt proppet med ting, men fremover kommer det til at gå meget stille og roligt.
Siden jeg ankom har jeg altid tænkt "nu er der kun 2 måneder og så skal jeg til Pantanal, Nordøst, Amazonas mv.", nu er det lidt anderledes da det næste der sker er at jeg tager hjem, altså hele vejen hjem til Danmark..... what ?!
Det er jo helt vildt at jeg nu kun har lidt over to måneder tilbage af min udveksling, 2 måneder til at jeg skal mødes med min gruppe i São Paulo og så skal vi ellers rejse hjem til KBH.
I august tænkte jeg "jeg klarer aldrig det her", men nu er vi snart ved enden og jeg er her stadig.
Jeg har det dog lidt blandet med at jeg skal hjem snart.

De næste to måneder kommer kun til at gå med skole, hvilket bliver helt enormt kedeligt, og noget jeg føler at jeg ikke har brug for. Samtidig så gælder det jo bare om at få fyldt weekender med familie hygge, venner osv.
Det jeg kommer til at savne mest ved Brasilien, er helt klart mine tre fantastiske familier. Jeg kender enormt mange udvekslings studenter som er endt i nogle dårlige familier, eller har haft enormt mange problemer med deres værtsfamilier. Der må jeg nu indrømme at jeg godt nok har været sindssygt heldig med mine tre familier. De er vidt forskellige, men fantastiske på hver sin måde. Det rører mig når de introducerer mig som deres datter, eller fortæller hvor stor en del af familien jeg er.

Samtidig må jeg indrømme at det ikke er venner jeg har flest af hernede. Brasilianske unge er enormt barnlige, hvilket jeg har det rigtig svært ved. Jeg snakker bedst med folk der er mindst 5 år ældre end mig selv, til tider 10 år ældre.
Dem på min egen alder opfører sig tit som 12-årige, hvilket jeg synes er enormt svært.
I 2016 gik jeg jo i en anden klasse, hvor jeg til sidst havde det rigtig godt. Men de flyttede alle sammen til andre byer for at starte på college, hvilket betød at jeg skulle i en ny klasse.
Selvfølgelig har jeg venner hernede, jeg har bare ikke mange tætte venner, hvilket er rigtig svært.
Jeg tror også at det er derfor jeg har det så godt med mine familier, fordi jeg simpelthen vælger at tilbringe så meget tid med dem.

Men jeg glæder mig jo rigtig meget til at komme hjem til Danmark, det kan jeg slet ikke skjule. Det bliver enormt godt at komme hjem til min familie, mine venner og generelt bare være hjemme.
Jeg glæder mig til at vende tilbage til HTX, og til at starte på mit kørekort.
Så som I nok kan fornemme så har jeg allerede en masse planer for hvad jeg skal lave når jeg kommer hjem.
Samtidig har jeg lovet mine familier hernede at jeg nok skal komme tilbage igen om et par år, sammen med mine forældre. Det glæder jeg mig allerede til !

Jeg håber at I alle har det godt derhjemme i kulden. Her går vi for alvor den brasilianske vinter i møde, og vi har nogle koldere nætter nu og mere regnvejr. Jeg jubler og danser dog hvergang det er lidt koldt, for så kan jeg nemlig gå rundt i strømper og hættetrøjer !

- Knus

Amazônia 2017

Kære venner og familie

Som I jo allerede har hørt lidt om, så var jeg for et par uger siden en tur i Amazonas. Det var en tur jeg havde set frem til længe, og noget jeg sent vil glemme. Det var min tredje, og sidste, tur.
Selve turen var 9 dage lang hvor vi startede med 2 dage i Manaus og derefter 6 dage på Rio Negro floden.
D. 8/4 fløj jeg til Manaus, sammen med en gruppe fra mit distrikt, vi mødtes i Manaus sammen med hele gruppen. 66 udvekslings studenter, fra hele verden, var vi på turen.

Vores første dag i Manaus startede med en citytour. Her så vi ellers Teatret i Junglen, hvilket er en af de flotteste og ældste bygninger de har i Brasilien. Vi tog også et smut forbi det kendte fiskemarked i Manaus, hvilket var et fedt sted!

Teatret i Junglen

Gruppebillede med alle udvekslings studenterne på turen.
Her kan man også se hvordan kuplen på teateret er det brasilianske flag.

En helt speciel ting jeg elsker, nemlig de brasilianske vandmeloner

Efter vores tur rundt i byen, var det tid til at køre lidt væk fra Manuas.
Her kørte vi ud til en lille by, hvor vi skulle bo på et lille bitte hotel ude midt i ingenting. Dette område er kendt for at være et af de smukkeste områder i Amazonas.
Den første aften skulle vi ud på en nat trekking. Her havde vi ellers iført os lange bukser og smurt os ind i en masse insekts spray. Vi startede med at gå ad nogle mudrede stier, det var fedt at gå rundt i junglen i totalt mørke og lytte til alle insekterne og de andre dyr der nu ellers var der.

Efter en lang gåtur ankom vi til et vandfald, samt nogle grotter. Her gik vi ellers igennem vandfaldet og ind i grotterne, hvor der var fyldt med flagermus. De begyndte jo hurtigt at flyve rundt om hovederne på os, hvilket var en lidt vild oplevelse. Her gik vi ellers rundt i den lille flod, og ellers iagttog vi bare flagermusene.
Derefter gik vi langs floden ned til et andet vandfald, hvor vi her fik lov til at bade i det iskolde vand.

Her ses vandfaldet inden fra grotten (som var fyldt med flagermus)

Derefter gik turen såmænd bare hjemad til hotellet. Her var der om aftenen et danseshow med traditionel dans fra Amazonas, hvilket var fedt. Efter showet hev de os med op, så vi kunne danse sammen med dem.

Dagen efter, efter morgenmad, gik vi en tur ned til nogle vandfald. Her kunne vi ellers nyde de flotte vandfald, og tage nogle billeder. Nedenfor vandfaldet var der en naturlig pool hvor vi kunne bade og hoppe i. Det var iskoldt med super fedt !

Omkring frokost kørte vi så ellers tilbage til Manaus, her kørte vi direkte til Rio Negro og ned til vores både. 

Dagen forinden havde vi haft en quiz, når man svarede rigtigt på et spørgsmål kunne man så ellers skrive sig på en af listerne til bådene. 

Vi havde 4 både, 3 til at bo på og en til restaurant, de hed Bicho Preguiça (dovendyr), Anaconda og Jacaré (krokodille). 

Jeg boede på Bicho Preguiça sammen med 21 andre udvekslingsstudenter og Milena, vores monitor fra Belo. 

Øverste etage på båden var området til at slappe af.
Her tilbragte vi næsten alt vores tid med spil, musik og andet hygge. 

Bagenden af vores båd, her hang vi ellers vores flag. Kan I spotte Dannebrog?

I stedet for at remse op hvad vi lavede hver eneste dag på floden, så bliver det mere blandet med billeder og ellers hvor jeg fortæller. 

Det var jo en helt særlig måde at rejse på, men det var også det der var meningen. 

Når ikke vi havde aktiviteter var vi på vores båd. Her havde vi toilet/bad, højtalere, spil, snacks mv. Man var altid omgivet af nogle andre personer, det eneste tidspunkt man kunne være 100% alene var i badet eller på toilettet. 

Om aftenen tog vi ellers vores hængekøjer frem, og så blev de hængt op på kryds og tværs. Her fik vi et tæppe og en pude, og sådan sov vi.

Sådan ser det ud når 23 personer sover på begrænset plads, hyggeligt var det !

Jeg havde regnet med at min ryg ikke kunne klare det, men jeg sov helt fantastisk godt ! Det var vildt fedt at ligge og lytte til junglen når motoren var slukket, og der var kulsort omkring en. 

Til de tre daglige måltider lagde bådene så ellers til restaurantsbåden og så spiste vi i hold. Her hoppede man ellers fra den ene båd til den anden. 

Man skulle jo tro at på en båd, midt på Amazonas floden, at der ville maden ikke var god, men det kan jeg lige love jer for at den var ! 

Brasiliansk mad er kendt for ikke at være yderst spændende, for det meste er det faktisk rigtig kedeligt. Men 5 køkkendamer formåede i en uge at lave fantastisk mad til os, 3x om dagen plus dessert til både frokost og aften, det er da for skønt ! Jeg er yderst imponeret over hvordan de har formået det, da der kun var et mikroskopisk køkken og begrænset plads på båden. 

Når vi så ikke spiste, sov, spillede kort eller hørte musik, så var vi jo ude og udforske Amazonas på bedste vis. Hvergang vi havde aktiviteter tog vi afsted i nogle små både, som gjorde det muligt at komme helt tæt på. 

Disse små "kanoer" gjorde det muligt at komme tæt på land, samt dovendyr, piranhas etc.

Her fik vi ellers besøgt en indianerstamme en af de første dage. De fremviste en masse traditionelle dans, samt fortalte omkring historien af deres stamme osv. Det var ret imponerende og fedt at se ! 

Vi blev også budt op til dans, hvorefter vi blev malet i ansigterne. 

En af de andre dage besøgte vi et samfund midt i skoven. Her besøgte vi skolen, snakkede med dem og spillede nogle fodboldkampe mod dem. 

Zoey (USA) sammen med en sød lille pige fra indianerstammen

Amazonas gemmer jo på en helt masse forskellige ting. Naturen er helt anderledes, samt et hav af dyr. I løbet af turen fik vi hilst på nogle forskellige dyr.

Vi tog en aften ud for at spotte Jacarés, hvilket var ret fedt ! Vi var fordelt på små både, hvor vi hver havde en guide med. Når de ellers havde spottet en jacaré tog de den "bare" med hænderne. 

Derefter blev der givet nogle informationer om dyret, samt instruktioner til hvordan vi skulle holde den. Ellers giv på runde med at få taget billeder med det lille væsen. 

Den jacaré vi fik fat på var ca. 1 meter og 4 år gammel. Da de ikke var bundet om snuden gjaldt det jo om at holde godt fast. 

Det levende dovendyr bliver sammenlignet med vores bamse fra vores båd

Bicho Preguiça (dovendyr). Dovendyret er et meget specielt, men imponerende, dyr. 

Som I nok kan se har de nogle gevaldigt store kløer, men denne var meget sød og rolig. Der findes to typer, de aggressive og de mere dovne, her havde vi heldigvis fat i den dovne type ;) 

Senere samme eftermiddag tog vi hjem til en flink fyr, han havde en "lille" anakonda slange som kæledyr. 

Denne anakonda tilhører deres region, hvor den lever forholdvist vildt. De sørger for at den både får mad, men også at den tilbringer tilstrækkeligt nok tid i vandet samt solen. 

Den var ikke blevet fodret inden vi kom på besøg, så den var lidt stresset. Men normalt bliver den serveret med en levende høne, hvorefter den så dræber og spiser den. 

Et vildt imponerende dyr, som vi allesammen havde vildt meget respekt for. Jeg har aldrig været vild med slanger, så det var en smule grænseoverskridende. Men han holdt fast om hovedet, så slangen ikke ville prøve at kvæle os - betryggende .... ikke ?

En semi tam anakonda slange

Jeg ser mere komfortabel uden end jeg var 😓

Som I nok kan se var 5 piger ikke helt tilfredse med at skulle holde en slange ...

Vi var også ude og svømme med lyserøde floddelfiner i Rio Negro. Som I nok kan se er de ikke alt for kønne, men de er søde og bløde !
Vi fik lov til at "svømme"/fodre dem, imens vi kunne røre dem. De var enormt legesyge og meget nysgerrige overfor os.

Vores 2. sidste dag tog vi en længere tur ind i junglen. Her fik vi en guidet tur rundt, sammen med en mand som har boet i Amazonas hele livet, ind i junglen.
Han viste, og forklarede, os en masse træer, planter, urter osv. der kunne bruges som medicin. Han har i hele sit liv brugt af medicinen fundet i planter, og har aldrig været på et apotek eller hospital.

Vores søde lille guide

Medicin mod dårlig mave. Vi fik lov til at smage,
og jeg kan hilse at sige at det ikke smager godt ..

Man følte lidt at man bare gik rundt i cirkler, da alle områderne inde i skoven ligner hinanden rimelig meget. 

Men Randers Regnskov har da været gode til at efterligne, hva ? 

En sød lille tucan, dette er en af de mindste af racerne

Imens vi boede på bådene, sov vi jo i hængerkøjer hver eneste aften. Men den sidste aften blev det tid til en ny udfordring, vi skulle nemlig ind og sove i junglen.
Iført, i lange bukser/trøjer/strømper, lukkede sko samt masser af insektspray, samt med hængekøjen under armen begav vi os ind i junglen.
Det var dog ikke lige så råt som jeg måske kan få det til at lyde. Da vi ankom til sovepladsen viste det sig at vi havde små "hytter", så vi kunne få tag over hovedet, samt en bålplads.
Resten af aftenen sad vi ellers omkring bålet og sang, snakkede og hyggede os med hinanden. Om aftenen kunne vi falde i søvn til regnskovens lyde, samt lyden af en masse regn.

Udover at se på søde dyr, svømme i floden og spise god mad, så lavede vi jo også en masse andre forskellige ting. Vi lærte en helt masse ting omkring selve Amazonas skoven, indianerne og deres mad. Vi blev præsenteret for nogle forskellige specialiteter i Amazonas, flere af dem havde vi dog allerede prøvet før.

Tapioca er en specialitet fra nordøst Brasilien

Klatring i açaí træet

Vi var ude og besøge en gård, hvorpå de laver tapioca og açaí. Vi fik en udfordring som lød på at klatre op i træet og tage nogle açaí bær med ned. Det lyder måske nemt, men helt nemt var det altså ikke.
Mange kunne ikke engang komme ½ meter op, nogle nåede til midten og andre nåede helt op i toppen. Jeg formåede at komme over halvvejs, men måtte desværre give op. Det var ret sjovt at prøve, og ham der ejer gården klarede det selvfølgelig lynhurtigt.

Som en afslutning på vores tur, var der blevet planlagt noget særligt.
Vi fik 2 små træer hver, og så skulle vi plante dette træ sammen med en ven. Når man planter træerne sammen skulle man få et livslangt venskab.
Grunden til at man fik to træer var både hvis man havde lyst til at plante sammen med flere personer, men også hvis nu træet døde ..

Nathalia, Margaux, Amélie og jeg plantede vores træer sammen

Margaux og jeg igang med at plante vores træer

Jeg synes det var en sød måde at afslutte turen på. Både det med et livslangt venskab, men også tanken om at man ligesom har efterladt noget i Amazonas.

Da vi havde plantet vores træer var det jo desværre tid til at turen skulle slutte og bådene sætte kurs mod Manaus ...
Inden da fik vi dog noget tid til at være sammen, alle sammen. Derfor mødtes alle 66 udvekslings studenter på vores båd, Bicho Preguiça, for at hygge. Vi fik her muligheden for at uddele pins, skrive på hinandens flag samt evaluere vores tur.

Som I kan fornemme var båden godt proppet, men hyggeligt var det !

Pins er en helt særlig tradition imellem udvekslings studenter. Man kan enten lave sine egne eller købe nogle, jeg har dog valgt at lave mine egne (dannebrog af LEGO, smørrebrød af modellervoks og danske kroner). Jeg synes det er en vildt fed tradition at man så udveksler sine pins hver gang man møder en anden udvekslings student, herefter putter man dem så på ens blazer.
Samtidig har jeg købt et brasiliansk flag, hvor folk kan få lov til at skrive en lille hilsen på. Der er hilsner på fransk, tysk, engelsk, spansk, hollandsk, portugisisk, kinesisk osv. Det kan godt være at jeg ikke kan læse mig frem til dem alle, men jeg synes det er en vildt fed ting !

Smukke Amazonas !

En tidlig morgen på båden

Kødet bliver skåret i små passende bider så vi kan fiske piranhas 

Rio Negro er kendt for at alting bliver spejlet i floden, så smukt !

Efter mine 3 ture (Pantanal/Bonito, Nordøst & Amazonas) hernede i Brasilien er jeg blevet spurgt meget om hvilken af turene der var bedst.
Jeg har haft svært ved at vælge én, fordi de var alle sammen vildt fantastiske og vildt forskellige på alle måder. Det fedeste ved dem alle har klart været at rejse sammen med andre udvekslings studenter, for det er altså bare noget helt specielt.

Nordøst var en rigtig lang tur, men sindssygt fantastisk og en måned jeg sent vil glemme. Jeg besøgte en masse steder som jeg altid har drømt om, og havde for første gang i mit liv en rigtig badeferie.
Samtidig er Amazonas bare noget helt specielt, og meget anderledes. Der er mange brasilianere som aldrig kunne drømme om at tage til regnskoven, men når jeg så fortæller dem om hvad jeg har lavet så synes de nu alligevel at det er meget spændende.
Det med at være omgivet af mennesker 24/7, sove i hængekøjer, tage bad i vandet fra floden, spise på en båd osv. i en hel uge, det gør altså bare noget helt specielt. Men min favorit ting omkring turen var at der ikke var mobiltjeneste så folk sad ikke hele tiden på deres mobiler, det var så fedt !

Amazonas er helt bestemt et af de fedeste steder jeg har været, og måske kommer hen, i løbet af mit liv. Hvis jeg en dag får muligheden for at tage tilbage igen, så er det klart noget jeg vil gøre !
Så hvis I lige pludselig skulle have lyst til at tage til Amazonas, så gør det !!

- Knus

PS. Google album med flere billeder:
https://goo.gl/photos/mLHgmqdDkqS1Vpf2A