100 dage

Kære venner og familie

Jeg rundede igår de første 100 dage her i Brasilien, og hold nu op hvor er det gået hurtigt!
Jeg synes selv at de sidste to år i mit liv er gået stærkt. Først efterskole, så HTX 1.g og nu udveksling. Jeg er dybt taknemmelig for at jeg har fået muligheden for både efterskole og udveksling for jeg kan tydeligt mærke at hvis jeg skulle have taget et valg imellem disse to år, så har jeg ingen ide om hvilket år jeg ville vælge.
Men nu sidder jeg her i hængekøjen, og tænker tilbage på hvad jeg har lavet i løbet af disse 100 dage i Brasilien. Alle de fantastiske mennesker jeg har mødt, steder jeg har set og ikke mindst de skønne familier der har taget mig ind i deres dagligdag og familie.

For præcis en uge siden flyttede jeg videre til min anden værtsfamilie, familien Varella Almeda. Den første uge er gået og de er simpelthen for skønne!
I mandags og tirsdags var det helligdage, hvilket betød at vi havde en lang weekend. Det var også grunden til at jeg flyttede denne weekend.
I løbet af weekenden hyggede vi os sammen, var i poolen (ja, jeg har fået pool), spiste god mad og jeg blev generelt introduceret for familien.
De er helt vildt åbne og søde, og jeg kan tydeligt mærke at jeg kommer til at få det super godt her. Hvilket er super heldigt fordi jeg skal bo her indtil jeg tager tilbage til DK igen i juli.

Mine søstre og jeg 

Som jeg har givet udtryk for før, så synes jeg at portugisisk er et svært og kringlet sprog. Jeg har aldrig fået den undervisning som de lovede mig, hvilket jeg længe har været træt af. Men min nye familie snakker ikke engelsk, hvilket betyder at her har jeg virkelig fået muligheden for at komme helt tæt på sproget, hvilket jeg er enormt glad for. Jeg forstår det meste af en samtale, men det er stadig lige udsagnsordene jeg ikke lige har styr på.
Men vi får det da til at gå med sproget. Indtil videre går det godt, men nu skal næste skridt snart tages, hvor jeg begynder at snakke mere på portugisisk.
Så det hele skal nok komme med tiden.

Min nye familie har lidt yngre børn, hvilket betyder at jeg har fået to mindre søstre, så nu er jeg for første gang nogensinde storesøster. Hende den mindste, Mariana, er KÆMPE fan af mig. Hun vil hele tiden lege, være i poolen, gå ture med hunden og generelt bare gerne være sammen med mig. Hun er super sød, men jeg har selvfølgelig nogle øjeblikke hvor de lige bliver for meget at have hende hoppende på mig hele tiden.
Giovana er også helt enormt sød. Hun gør sig enormt umage når hun snakker portugisisk til mig, langsomt og tydeligt, hvilket jeg er enormt taknemmelig for. Hun er en lidt mere genert og reserveret pige, men det går stadig super godt imellem os.
Min mor, Thais, ejer sin egen klinik som er i vores hus. Hun arbejder som en æstetisk fysioterapeut. Dvs. hun arbejder med huden og kroppen, hvor hun har en masse forløb til at tabe sig, men også for gøre huden rynkefri, yngre, renere osv. Hun er enormt populær iblandt de brasiliansk damer, så hun laver ikke rigtig andet end at arbejde.
Min far, Sergio, arbejder til dagligt i en bank i Barretos. Men når han ikke er på arbejde i banken tager han også imod kunder i klinikken. Han er nemlig også uddannet fysioterapeut, som familien siger er han 10 i 1. Han kan nemlig en helt masse forskellige ting. Så som jeg tit får at vide så er jeg enormt heldig, da jeg kan få alle mulige massager, kure osv. gratis, da de er mine forældre.

Min nye familie bor inde i Colina, hvilket også betyder at det er langt nemmere at komme rundt omkring. De er også en mere aktiv familie, hvor vi laver ting både i weekenderne men også i løbet af hverdagene.

Min nye familie

Men nu skal vi heller ikke glemme den lille hund. Jeg har nemlig fået hund igen, og det er jeg SÅ glad for! Hun er en god midlertidig erstatning for Sally. Det er en fransk bulldog og hun hedder Meg, hun er SÅ kær!

Ren kærlighed til denne lille trold

Meg sender våde kys til DK

I aften skal vi til et bryllup i familien. Men jeg skal lige hilse og sige at bryllupper her i Brasilien er for VILDE! Vi bliver omkring 400 mennesker, så allerede der er det jo for vildt! Et bryllup er en af de største fester man kan komme til (sammen med 15 års fødselsdag). Til festen kommer der til at være masser af mad, kager, slik, musik og dans. Det bliver SÅ sjovt!
Men før man tager til festen skal man jo også lige styles fuldstændig op. Da jeg fortalte min familie at jeg aldrig har fået ordnet hår og makeup af en stylist før, så blev der jo hurtigt bestilt en tid til mig. Jeg har også fået en lang sort kjole af min moster, og fået købt mit første par stilletter.

Cermonien i kirken starter først kl 21, og derefter skal vi feste til den lyse morgen.
Jeg glæder mig helt vildt til i aften, det bliver bare en kæmpe oplevelse! Men, jeg skal nok fortælle jer alt om brylluppet når vi kommer på den anden side af weekenden.

Jeg håber at I får en skøn weekend. Jeg sender igen varme kram fra Brasilien, hvor vi efterhånden er igang med sommertiden.

Knus

Pantanal e Bonito super adventure

Kære søde jer

Nu er jeg igen hjemme efter min første rejse her i Brasilien, og jeg har haft det for FEDT!
Turen gik til Pantanal og Bonito i staten Mato Grosso do Sul.
D. 29/11 mødtes jeg med 50 andre udvekslingsstudenter i Campo Grande. Herfra kørte vi videre til Pantanal, hvor eventyret startede.
Efter 5-6 timers bustur ankom vi på en parkeringsplads, her holdt der 3 jeeps klar til at hente os. Vi blev fordelt imellem bilerne og så kørte vi ellers afsted. Den ranch vi skulle bo på lå 30 km. væk, men det tog altså 1,5 time at køre ud af den lange grusvej hen til gården. I kan måske forestille jer hvor varmt det har været i 35 grader og høj solskin, heldigvis havde jeg ikke pakket solcremen og solbrillerne alt for langt væk.

Transportmidlerne fra bussen til gården

Vi skulle tilbringe de næste to dage i Pantanal, hvor de havde planlagt en masse aktiviteter for os. Da vi ankom blev vi sat igang hurtigst muligt. Vi blev delt ud i grupper, hvor min gruppe fik aktiviteten "horseback riding".
Her blev vi sendt afsted i en gruppe af ca. 10 piger, ud på heste i det smukke landskab. Turen foregik i trav, så det var jo nemt at følge med. Det gjorde det også nemmere at tage billeder undervejs, så det var jo skønt.
Vi var så heldige at gøre dette om eftermiddagen, så der var det ikke nær så varmt. Turen foregik ca. 2,5-3 timer igennem marker, forbi søer og små stier. Vi fik set nogle alligatorer og køer undervejs, og så nød vi ellers hinanden selskab.

Efter 3 mdr. i Brasilien kom jeg endelig op på en hest! 

Om aftenen blev vores gruppe udvalgt til nattesafari/night spotting. Her blev vi igen sendt afsted i en jeep, denne gang i tusmørke, hvor vi ellers skulle ud og spotte diverse dyr. Vores gruppe var dog lidt uheldig, da vi kun så alligatorer, jabirus og en enkelt capivara.

Tirsdag morgen skulle vi tidligt op, denne gang stod den på endnu en omgang safari - dog i dagslys. Her var vi trods alt enormt heldige! Vi så alt fra capivaras, jabirus, alligatorer, blå/røde og blå araras, grønne papegøjer, et vaskebjørnslignende dyr, bæltedyr, hjorte og køer, får, heste og hunde.
De blå/røde araras er sjældne i Pantanal. I løbet af 20 år var det første gang vores guide havde set dem omkring den gård vi boede på - vildt !!

Alex (Schweiz) tog dette utroligt flotte billede af de to araras vi så

Om eftermiddagen skulle vi ud og gå en tur, hvorefter vi skulle fiske efter piranhas. Hvilket endte med at være endnu en sjov aktivitet. Vi fik hver en fiskestang med madding på, og så gjaldt det ellers bare om at få bid. De andre grupper fangede maks. 5 i alt, hvor vi fangede 17 (og ja, vi følte os lidt ekstra gode). Men hold nu op hvor havde vi det sjovt med det. Lige så snart man fik bid hoppede og dansede vi alle, og så skulle vi jo også have taget billeder med fisken på krogen.
Da vi var ved at være færdige med at fiske, spurgte vi vores guides om ikke vi kunne kaste dem efter alligatorerne rundt i vandet, den var han hurtigt med på hvis han fik lov til at gjorde det.
5 minutter senere stod han og lokkede dem op på land, så vi kunne se dem tæt på, og så fodrede vi dem ellers med fiskene. Det var en vild oplevelse! Jeg skal lige huske at sige at de aldrig kunne finde på at angribe mennesker, så vi var totalt sikre.

Min fisk og jeg 

Margaux (Frankrig) og hendes søde lille fisk

Det er nogle imponerende bisser de gemmer på 

De små piranhas glimter og er gule på maven

Om aftenen var det sidste aften i Pantanal, dette havde de selvfølgelig planlagt lidt ekstra. Der var blevet sat ca. 20 telte op i en cirkel, med et stort bål i midten. Her tilbragte vi hele aftenen med at rise skumfiduser, bananer og søde kartofler. Vi hørte musik, hyggede og snakkede. Hvis man havde lyst kunne man få lov til at sove ude i teltene og lytte til dyrelivet i Pantanal. Dette gjorde jeg selvfølgelig, og det var også en fed oplevelse!

Tirsdag morgen gik turen ellers videre til Bonito - Brasiliens vand paradis! 6 timers bustur senere og vi ankom. Her skulle vi også hurtigt igang med aktiviteterne, hvor vi tirsdag startede med river rafting. Der var dog ikke nær så mange vandfald som vi havde håbet, så det gik fra river rafting til vandkamp imellem bådene.

Om aftenen hyggede vi i poolen på hotellet, og brugte ellers tiden til at lære hinanden at kende.

Onsdag morgen tog vi afsted til et resort. Denne dag stod på at vi skulle snorkle i nogle floder rundt i skoven. Det var helt klart en af de fedeste ting vi lavede imens vi var afsted. Aldrig har jeg oplevet så klart vand, så mange fisk og så fint et sted. Vi flød med strømmen ned langs floden i ca. 2 timer imens vi bare lå og iagttog fiskene i vandet. Det var helt vildt hvor ligeglade de var med os, da de svømmede helt tæt på os.

Dette billede viser hvor klart vandet var, og hvor tæt vi kom på fiskene. 

Om eftermiddagen skulle vi besøg et sted i Bonito hvor de arbejder med slanger. Ejeren af stedet er en gammel Rotary Youth Exchange Student, som for 30 år siden tilbragte et år i Australien. Her fik han sin interesse for slanger, som han så siden har holdt godt fast i. Idag er han igang med at åbne et reptil zoo i Bonito, det er jo for sejt!
Han startede med at snakke om sine slanger, hvorefter vi kunne få taget det ikoniske billede med en slange om halsen. Jeg har i mange år været enormt bange for slanger, men jeg overvandt her min frygt og fik taget et billede.

Wuhu! Jeg står med en slange, det havde jeg aldrig troet der ville ske! 

Torsdag morgen startede vi igen dagen tidligt ud med morgenmad, hvorefter vi ellers kørte afsted. Denne dag skulle vi ud til et vandfaldsområde. Vi blev sendt ud i mindre grupper, med en guide, hvor vi ellers gik fra vandfald til vandfald. Her havde man så mulighed for at bade, hvis man havde lyst, men vandet var bare iskoldt!
Men det var sjovt at prøve at bade i vandfaldene. Vi kom forbi 7 forskellige vandfald, nogle smukkere end andre.

Allie, USA, og jeg 

Laura (Mexico), Nane (Tyskland) og Zoë (Tyskland)

Torsdag eftermiddag skulle vi besøge det lokale dagcenter for lidt fattigere børn. Vi havde fået besked på at medbringe gaver, så jeg havde selvfølgelig en masse LEGO med.
Børnene var imellem 2-5 år gamle, og de var SÅ søde!

Alex, Litauen, der leger med nogle af de små

Som billedet viser er Higor meget tilfreds med sin slikkepind 

Mikael (Finland) prøver snapchat-filters og selfies med de små drenge

Vi fik tilbragt nogle hyggelige timer der sammen med børnene, inden vi igen skulle videre.
Om aftenen havde vi fået lov til at tage ned i byen for at bruge noget tid. Her fik vi kigget lidt rundt, købt armbånd og pins til vores blazer og ellers hyggede vi os bare.

Fredag morgen tog vi afsted ud til et resort, hvor vi skulle tilbringe hele dagen. De havde planlagt en masse forskellige aktiviteter for os. Min gruppe startede med bueskydning, hvilket var vildt sjovt at prøve. Derefter skulle vi op i træerne og klatre igennem nogle baner, højderne gik fra 3-15m.
Jeg har altid haft lyst til at prøve det, men min højdeskræk har holdt mig på afstand. Men nu var der altså inden vej udenom, selvom det var enormt grænseoverskridende!! Men jeg kom igennem, selvom jeg ikke nød det, men det er fedt at kunne sige bagefter at jeg klarede det. Man må vel godt være lidt stolt over sig selv, ikke?
Om eftermiddagen blev det vores tur til watertubing. Her blev vi sendt ned af floden i baderinge, hvor vi kom igennem nogle vandfald. Det var SÅ sjovt!

Lørdag morgen skulle vi afsted ud til en drypstenshule "den blå lagune". Det var en enormt stor, men smuk, drypstenshule! Nede i bunden, for enden af trappen, lå den smukkeste blå lagune. Vandet var helt klart og turkist, super smukt.

 Den blå lagune

Om eftermiddagen var 10 personer blevet udtrukket til scubadiving, hvor jeg var en af de heldige 10. Vi blev derfor sendt ud til endnu en flod, hvor to instruktører ventede på os. Her fik vi ellers alt udstyret på, og så blev vi sendt afsted i grupper af to og to.
Selvom det var fedt at prøve udstyret, og have følelsen af at kunne trække vejret under vandet, så må jeg nu indrømme at jeg var skuffet og mente at det ikke var pengene værd. Vandet var lidt grumset, der var ingen planter og ikke nær så mange fisk. Vi skulle trække os hen af bunden vha. et reb, så man fik ikke rigtig muligheden for at kigge sig omkring og nyde de fisk der var dernede.
Der ud over varede det maks. 20 minutter - øv! Men det var jo sjovt alligevel :)

Det var ellers et lille overblik af hvad jeg har lavet imens jeg har været i Pantanal og Bonito. Søndag morgen gik turen hjemad mod São Paulo. Vi kørte 17 timer i bus hele søndag, og ankom på et hotel undervejs kl 01. Mandag morgen kørte vi videre og 8 timer senere var vi i São Paulo.
Hvor er Brasilien altså bare et kæmpe stort land! Det mærker man virkelig når man kan køre så mange timer, og stadig være i det samme land. Men i det mindste bliver jeg da god til at køre lange distancer, imens jeg er hernede.
Busturene gik dog hurtigt da vi sov en del, men samtidig hyggede os helt vildt meget. Det er imponerende hvor enormt hurtigt man bare kan blive SÅ tætte med nogle man kun har kendt i 9 dage. Det kunne tydeligt mærkes da vi stod i São Paulo og skulle til at sige farvel til hinanden. Forhåbentlig ses jeg igen med flere af dem.

51 udvekslingsstudenter fra 16 forskellige lande

Naija (DK), Allie (USA), Zoë (DE), Laura (Mexico) og jeg.
Disse 4 piger blev jeg enormt tætte med i løbet af turen. 

Allie og jeg fik skrevet vores navn på bussen, som et minde om turen. 

Jeg skal lige huske at nævne at vi var 7 danskere ud af 51 udvekslingsstudenter på denne tur, vildt! Det var vildt hyggeligt, men også mærkeligt at snakke dansk igen. Dog snakkede vi hele tiden engelsk til hinanden, fordi vi følte det var uhøfligt hvis vi snakkede dansk foran de andre. Det synes specielt dem fra USA at der var sødt.

Skandinavien i et billede!
Arthur, Simon, Naija, Nicoline og jeg (danskere), Sanni og Mikael (Finland). 

Vi mangler blot Maria (DK) og Ingrid (Norge) for at udføre Skandinavien.

Jeg kom helt hjem onsdag aften, efter at have overnattet hos Kathrine i Rio Preto. Det er mærkeligt at være hjemme igen, men det er nu også okay.
Jeg kan allerede mærke at turene herovre er noget af det jeg kommer til at nyde aller mest, da det virkelig er der hvor jeg nyder livet og den mulighed jeg har at være på udveksling.
Om 60 dage starter den næste rejse allerede, her går turen til nordøst Brasilien, og jeg glæder mig SÅ meget!

Hvis I har lyst til at se flere billeder fra turen, så har jeg oprettet endnu et google album til billederne.
https://goo.gl/photos/nnSHqbaXJyPtrZjTA

I torsdags rundede jeg mine første 3 måneder i Brasilien, hvor er det dog vildt ?!? 3 måneder uden familie, venner og Danmark. Det betyder at jeg også allerede skal til at skifte til min næste familie, hvilket sker i dag. Jeg er helt vildt nervøs, men jeg glæder mig også helt vildt til noget forandring.
Jeg flytter fra den store gård og ind til Colina. Her skal jeg bo ved familien Varella, og de er SÅ søde. Jeg får to mindre søstre, forældre og en lille hund. Det bliver super spændende, men jeg skal selvfølgelig nok opdatere jer med hvordan det går.

Knus