Translate

15. jun. 2016

Næste destination - Brasilien!

Hej med jer!

Mit navn er Ane, jeg er 16 år og til august tager jeg på udveksling.
Mit udvekslingsår kommer til at foregå i det midt-sydlige Brasilien, i en mindre by der hedder Colina, staten São Paulo.
I løbet af mit udvekslingsår skal jeg bo ved fire forskellige familier, som alle bor i Colina, samt gå på den lokale skole.
Jeg starter med at bo ved familien Resende. De bor på en gård udenfor byen, hvor de har 600 kvæg. De har en jævnaldrende datter og en ældre søn. Jeg har lidt kontakt med dem, og de virker rigtig søde!

Det røde punkt viser byen Colina i staten São Paulo

Mine første værtsforældre. Flavio Dutra de Resende og Ana Souza Resende

Mine første værts-søskende. Higor Resende og Ana Flavia Resende


I løbet af mit år skal jeg også ud på nogle rejser, alt afhængig af hvad tiden og pengene rækker til. Jeg vil SÅ gerne til Amazonas, nu hvor jeg alligevel er derovre så er det et must!
Der ud over vil jeg også gerne på Nordøst turen. Som starter i det nord-østlige Brasilien, ned langs kysten og så ender man ellers i Rio de Janeiro.

Jeg rejser sammen med 20 andre d. 9 august fra Kastrup Lufthavn. Vi følges alle sammen til São Paulo lufthavn, hvorefter vi bliver uddelt på indenrigsturene. Min rejse går videre til São Jose do Rio Preto, hvor min værtsfamilie kommer og henter mig i lufthavnen.

Inden vi drager mod Brasilien har vi nogle dage hvor vi mødes, os udvekslings studenter fra Danmark. I denne weekend skal vi mødes i Brande. Denne weekend er dog kun for mit danske distrikt. I løbet af weekenden kommer de udenlandske udvekslings studenter der opholder sig i Danmark lige nu. Denne weekend bygger på at man primært skal lære hinanden at kende inden vi tager afsted, men samtidig også at forberede sig til at vi skal afsted og til selve året.

Senere, i starten af juli måned, samles alle udvekslings studenter som skal ud af Danmark (outbounds) i Bjerringbro. Dette er alle 201 studenter fra alle distrikter i Danmark. Denne weekend kommer til at bygge på en masse fis og ballade. Dog skal vi også introduceres for vores rejsegrupper og -ledere. Dette bliver den sidste briefing inden vi allesammen rejser ud i den store verden.

Jeg håber at I vil følge med i mit brasilianske eventyr i løbet af det næste skoleår. Jeg vil gøre mit bedste for at holde bloggen nogenlunde opdateret!

Knus